Brystreduktion

Kvinder, der er generet af store og tunge bryster, kan have stor glæde af en brystreduktion.

Kontakt os

Store og tunge bryster er ofte familiært betinget, men kan også opstå efter graviditet og amning eller som en direkte konsekvens af overvægt. 

Brystreduktion kan være til gavn for dig, hvis du har så store og tunge bryster, at du fx:

  • Har smerter i nakke, skulder og bryst
  • Har besvær med at motionere
  • Får dybe mærker i skulderen efter BH'en
  • Har lavt selvværd
  • Føler dig generet ved at skulle ligge ved stranden
  • Har svamp under brysterne

Aleris-Hamlet tilbyder:

  • All-inclusive - forløbspris uden ekstra omkostninger for opfølgning og kontrol i 1 år
  • Tryghed - Du kan komme i kontakt med en sundhedsfaglig person hos os døgnet rundt - også på helligdage
  • Rutinemæssig undersøgelse af det fjernede brystvæv for brystkræft
  • Mulighed for tilkøb af forundersøgelse med mammografi og ultralydsskanning (anbefales til kvinder over 40 år)

Nyttig viden om brystreduktion

Kan alle få en brystreduktion?

For at få et tilfredsstillende kosmetisk resultat er det vigtigt, at du ikke er overvægtig. Hvis du fortsat overvejer at få børn inden for den nærmeste tid, anbefaler vi, at operationen udsættes til efter fødsel og amning. Amning kan hæmmes afhængig af hvor meget væv, der er fjernet i forbindelse med operationen.

Forventninger til en brystreduktion

Ved en brystreduktion fjernes en del af brystkirtlen, underhudsfedt og overflødig brysthud. Samtidig kan det ofte være nødvendigt at løfte brystvorterne sammen med tilhørende blodårer, nerver og en del af brystkirtlen. Somme tider kan indgrebet kombineres med fedtsuging for at opnå et bedre kosmetisk resultat.

Der findes forskellige metoder at foretage en brystreduktion. Alle kvinder vil minimum få ar rundt om brystvorteområdet og i midtlinjen under brystvorterne ned til furen under brystet. Desuden vil nogle også få varierende grad af ar i furen under brystet. Vi lægger stor vægt på, at arrene skal blive så pæne som muligt.

Tryghed fra start til slut

Du møder samme plastikkirurg under hele forløbet fra konsultation til operation og ved afsluttende kontrolbesøg. 

1 - 2 dage efter din operation bliver du ringet op på telefon eller video af en sygeplejerske, som sikrer sig, at du har det godt, og har forstået al information om, hvordan du skal forholde dig efter indgrebet.

Vi har sundhedsfagligt personale i døgnvagt, så du kan altid kontakte os - også om natten og på helligdage.

Vi giver dig tryghed før, under og efter din operation.

Kontakt os