Kontakt os / Bestil tid
Klik her

Forløbet efter ansigtsløft

Efter et ansigtsløft er der en række forholdsregler, som du skal være opmærksom på. Læs her, hvad du kan forvente dig i tiden efter operationen.

På operationsdagen

Smerter

Der kan være smerter umiddelbart efter operationen, og du kan derfor have behov for noget smertestillende medicin.

Sivning og forbinding

Der kan komme lidt sivning fra såret. Det er helt almindeligt og kræver ikke behandling. Hvor længe forbindingen skal sidde aftaler du med plastikkirurgen. Hvis du har fået lagt et dræn, bliver det fjernet, inden du går hjem. 

Dræn

Har du fået dræn, bliver det for det meste fjernet, inden du går hjem, men det er muligt, at du skal beholde det i nogle dage og komme i ambulatoriet og få det fjernet.

Efter udskrivelsen

Smerter

Der kan være smerter i nogle uger efter operationen. Du kan derfor have brug for smertestillende håndkøbsmedicin.

Opfølgning

Hvis sårene er syet med tråde, som skal fjernes kommer du ind til en sygeplejerske i ambulatoriet efter ca. 1 uge og får disse tråde fjernet..

Ca. 2 uger efter operationen kommer til opfølgning hos sygeplejerske i ambulatoriet. Tapen bliver taget af, og vi ser til sårene/arrene. Vi taler om, hvordan du skal forholde dig fremover i forhold til arrene, evt. smerter mm.

3 - 6 mdr. efter operationen tilbyder plastikkirurgen dig en tid til opfølgning, som du selv skal ringe og aftale. Det kan evt. aftales ved udskrivelsen. Hvis du får problemer inden, er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os.

Brusebad og hårvask

Du må tage et let brusebad dagen (24 timer) efter operationen. Du må vaske hår, når hovedforbindingen er fjernet. Tapen beholder du på og klistereffekten holder efter brusebad.

Hovedforbinding

Du aftaler med speciallægen, hvornår du må tage hovedforbindingen af.

Tape (micropore)

Du har tape på efter operationen. Det skal sidde på, indtil du kommer til opfølgning hos sygeplejersken efter 14 dage.

Vi anbefaler derefter, at du anvender tape hen over arrene de første 3 måneder efter operationen. Du skal kun skifte tape en gang om ugen eller hver 2. uge. Du får tape med ved udskrivelsen eller når du kommer igen. Du kan købe mere tape på apoteket.

Øreringe

Undlad at bruge øreringe i 2 - 3 uger efter operationen.

Hårfarvning

Undgå at blege, farve eller permanente håret i 2 uger før og 4 uger efter operationen.

Creme

Du må først bruge creme, når sårene er tørt og uden sårskorper. I tiden hvor du bruger tape, skal cremen være optaget i huden, inden du sætter tape på.

Sollys

For at få så pæne ar som muligt, er det vigtigt, at du beskytter arrene mod sollys og solarium de første 12 måneder efter operationen. Vi anbefaler, at du beskytter arrene med tape eller solcreme med min. solfaktor 15.

Arbejde

Du skal regne med at være arbejdsfri i op til 1 - 2 uger efter operationen. Det er dog afhængig af, hvilken type arbejde du har. Tal med plastikkirurgen om, hvad du skal forvente i din situation.

Bilkørsel

Du må køre bil, når du kan reagere normalt i enhver situation.

Du skal være ude af behovet for stærk smertestillende medicin.

Fysisk aktivitet

Du må gå ture, når du har lyst. Undgå fysisk anstrengelse, støvsugning og tunge løft i de første par uger. Det kan give risiko for øget blødning.

Først efter ca. 6 uger kan du træne igen eller gå til sport som før operationen.

Sovestilling og bevægelse af hovedet

Vi anbefaler, at du ligger med hovedet højt og helst på ryggen de første dage efter operationen. Undgå belastning af ansigtet. Fx sid på en stol, når du binder snørebånd eller tag foden / skoen op på en stol, så du ikke bøjer hovedet nedad.

Spis fx kun kold/lunken og blød mad, som ikke skal tygges for meget de første 3-4 dage.

Fjernelse af tråde og opfølgning

Trådene foran øret og på hagen får du fjernet efter 1 uge. Resten af trådene bliver fjernet 2 uger efter operationen hos en sygeplejerske i vores ambulatorium. I nogle tilfælde bliver der syet med selvopløselige tråde, som opløser sig selv. 3 - 6 mdr. efter operationen tilbyder speciallægen dig en tid til opfølgning, som du selv skal ringe og aftale. Det kan evt. aftales ved udskrivelsen. Hvis du får problemer inden, er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os.

Kontakt os / Bestil tid
Klik her

Book online

Book online direkte på:

Book online

Kontakt os