Kontakt os / Bestil tid
Klik her

Et brystløft gjorde mig gladere

40-årige Gitte har altid følt sig flov over sin store barm. Et brystløft gav hende ikke blot en flot barm, det ændrede hende også til en glad kvinde med selvtillid.

Beslutningen om et brystløft var mange år undervejs for Gitte.

- Jeg har altid været en stor pige med en stor barm. Jeg synes, at det var flovt som ung teenager og havde det skidt med mig selv, siger Gitte.

- Allerede som helt ung undersøgte jeg, om man kunne få gjort noget ved det, men det var for dyrt, da jeg stadig var under uddannelse. Jeg undersøgte hvilke risici, der er forbundet med et brystløft, og så billeder af operationer, der var gået galt, forklarer Gitte.

Valgte tryghed

Siden da er årene gået, Gitte har fået børn, en større barm og senere tabt 15 kilo. Resultatet er blevet en meget hængende barm.

- Jeg begyndte derfor igen at overveje et brystløft. Jeg var på nettet og fandt billeder frem af forskellige resultater. Jeg blev enig med mig selv om, at selv om der ville komme ar på brysterne, så ville det være pænere end mine "hængende slanger", griner Gitte.

- Jeg valgte Aleris-Hamlet, fordi stedet er så etableret, og min faster arbejder der som sygeplejerske. Medierne flyder med så mange grufulde historier om brystkirurger, der laver, hvad som helst, for hvem som helst, uden at have styr på hverken etik eller faglighed. Derfor valgte jeg tryghed frem for alt, siger Gitte.

Yderst velinformeret

- Kirurgen var utrolig sød og tog sig den tid, der var nødvendig, så efter forundersøgelsen var jeg utrolig velinformeret, siger Gitte.

Sammen blev de enige om, at Gitte ikke skulle have reduceret brystet, men kun løftet det til en mere naturlig position.

Meget flottere end forventet

- Operationen gik rigtig fint, og jeg er helt vildt glad for resultatet. Jeg troede ikke, at brysterne kunne løftes så meget. Det er over al forventning. Det føles, som om jeg stråler, og jeg føler mig rigtig kvindelig, forklarer Gitte.

- Jeg kunne med det samme mærke, hvordan min store barm tidligere havde hæmmet mig i alle mulige situationer, fx når jeg skulle møde en kæreste, en mand eller være på stranden. Nu kan jeg lide at se mig selv i spejlet, og jeg glæder mig sådan til næste sommer, hvor jeg kan komme på stranden og være glad for mine bryster og mig selv, smiler Gitte.

Jeg fortalte det først bagefter

Inden operationen havde Gitte ikke fortalt noget til sine veninder om, at hun skulle have et brystløft.

- Jeg var ikke interesseret i at høre deres holdninger. Det var en beslutning, som jeg havde taget med mig selv. Jeg havde heller ikke turdet håbe på, at resultatet ville blive så pænt, forklarer Gitte.

Nu er jeg så glad for, at jeg gjorde det, så jeg er meget åben omkring det og vil gerne fortælle om mit brystløft til andre, der måtte gå med de samme overvejelser og følelser, som jeg havde.

Kontakt os / Bestil tid
Klik her

Book online

Book online direkte på:

Book online

Kontakt os