Kontakt os / Bestil tid
Klik her

Mulige bivirkninger efter en brystreduktion

Som ved enhver operation kan der opstå bivirkninger og komplikationer ved en brystreduktion. Blive klogere her

Asymmetri

Mange kvinder har fra naturens hånd asymmetriske bryster. Ved en brystformindskende operation kan man i nogle tilfælde reducere denne asymmetri, mens asymmetrien i andre tilfælde forbliver uændret. Selv uden forudgående asymmetri er der en lille risiko for et uens resultat. Det er dog sjældent, at en sådan opstået asymmetri kræver korrektion.

Ar

Arrene efter operationen vil typisk være røde og hævede, men dette fortager sig over en periode på 6 - 12 måneder. Siden hen får du et permanent ar omkring brystvorten. Dette strækker sig fra hudsnittene omkring brystvorten, videre ned til folden under brystet og ud på begge sider langs folden. Arrene vil med tiden blive smalle og lyse, men hos enkelte kan arrene blive bredere og mørkt pigmenterede.

Føleforstyrrelser

Der kan være føleforstyrrelser ved brystvorten og i operationsområdet. Det er helt almindeligt og forsvinder oftest efter et par måneder, men hos enkelte kan forandringerne være permanente. Enkelte kan opleve mere følsomme brystvorter, hvilket kan føles ubehageligt. Det bliver oftest normal igen.

Infektion

Efter al kirurgi kan der komme infektion, men det sker yderst sjældent efter en brystformindskende operation.

Tab af brystvorte

I sjældne tilfælde ses tab af brystvorten enten delvist eller fuldt. Dette forekommer hovedsageligt, hvis man er overvægtig, ryger, eller hvis brysterne før operationen var meget store.

Vævsdød

Vævsdød efter operationen er sjældent, men det kan forekomme. Vævsdød betyder, at huden mister sin blodforsyning og dør. Drejer det sig om overfladiske dele af huden, kan det ofte hele ved god sårpleje, men er der tale om dybere vævsskade, må det døde væv skæres bort. 

Kontakt os / Bestil tid
Klik her

Book online

Book online direkte på:

Book online

Kontakt os