Kontakt os / Bestil tid
Klik her

Dermaroller mod ar og rynker

Få en effektiv Dermaroller behandling. Den modvirker ar og rynker forårsaget af påvirkning fra bl.a. sol, rygning, forurening, aldring, stress og livsstil.

Hvad kan vi behandle med dermaroller?

  • Acne Ar / Ar / fordybninger i huden
  • Strækmærker
  • Cellulitis (appelsinhud)
  • Linjer og dybere rynker
  • Pigment forandringer
  • Generel forebyggelse af aldring i huden

OBS: Man kan ikke behandle 

Hvad er micro-needling med Dermaroller?

Micro-needling med Dermaroller kan være med til at reducere fx rynker og ar. Ved micro-needling udnytter vi hudens naturlige evne til at hele efter skader. Ved hjælp af en lille rulle (Dermaroller) med en masse små fine nåle, laver vi mange mikroskopiske skader på huden. Når huden bliver skadet, reagerer den ved at arbejde på højtryk for at hele igen. Kollagen og elastinfibre i huden boostes på rekordtid, hvilket fremmer helingen. Den nyskabte mængde af kollagen og elastinfibre modarbejder rynker og ar i dybden.

Fjernelse af rynker med micro-needling kan være et alternativ til behandling med Botox og filler.

Hvad er en Dermaroller eller Dermastamp?

Dermaroller er en rulle med i alt 162 nåle og findes med forskellig længde på nålene henholdsvis på 0,5 mm, 1,0 mm eller 1,5 mm. Vi vælger nålenes længde på dermarolleren afhængigt af, hvad der skal behandles for. 

Dermastamp er en elektrisk præcisionsmotor med mikronåle som sikrer en kontinuerlig "stempling" af huden med 50 - 100 gange pr. sekund. Denne metode bruges ved dybere ar/rynker.

Forskel på medicinsk og almindelig dermaroller behandling

Man skal være opmærksom på, at der er stor forskel på en dermaroller behandling udført hos fx en kosmetolog eller med et hjemmekit og så en medicinsk dermaroller behandling. Man skal være specialuddannet kosmetisk sygeplejerske eller læge for at udføre medicinsk dermaroller behandling, idet man arbejder i de dybere lag af huden, og her er det vigtigt med viden om, hvilke hudlag man arbejder i, og hvilke produkter man anvender for at få bedst mulige resultat.

Ved den medicinske behandling er rullehovedet forsynet med sterile nåle som varierer fra 0,5 - 1,5 mm. Nålene er derfor længere end i hjemmekittet, som kun er 0,2 mm. Det betyder en større effekt, hvorfor man også bruger bedøvende creme, så der ikke opleves ubehag og smerter ved behandlingen. 

Hvor mange behandlinger skal der til?

Ved dybe rynker og ar, anbefaler vi 3 - 4 behandlinger med nogle ugers mellemrum. Det kan afhænge af problemets omfang. For at opnå det optimale resultat anbefaler vi, at man kombinerer medicinsk dermaroller behandling med et hjemmekit.

Hvor lang tid tager behandlingen?

Du skal regne med 1,5 - 2 timer alt i alt. Du får først lokalbedøvende creme (EMLA) på området, hvor du skal behandles. Det skal sidde på i ca. 1 time før behandlingen begynder. Selve behandlingen varer ca. 30 - 45 minutter. Det kommer an på, hvor stort et område der skal behandles.

Gør det ondt?

Det kan godt gøre lidt ondt. Behandlingen kan få huden til at bløde en lille smule. Efter behandlingen vil huden være varm og rød og kan have en brændende fornemmelse den første dag. Til forundersøgelsen vurderer specialisten hudens tilstand og vil derefter kunne informere om forventelige efterfølgende gener.

Kontakt os / Bestil tid
Klik her

Book online

Book online direkte på:

Book online

Kontakt os