Kontakt os / Bestil tid
Klik her

Fjernelse og udskiftning af brystimplantater

Udskiftning og fjernelse brystimplantater kan være nødvendigt af forskellige grunde. Den hyppigste årsag er kapseldannelse.

Udskiftning eller fjernelse af implantater er aktuelt:

  • Ved ændringer i brystets størrelse og form
  • Lækage af et brystimplantat
  • Kapseldannelse 
  • Hvis du ikke længere ønsker brystimplantater
  • Hvis du ønsker større brystimplantater

Forventninger til fjernelse af brystimplantat

En fjernelse af implantatet vil efterlade et mere slapt bryst. Jo større brystimplantatet er, jo mere slapt og rynket vil brystet blive efterfølgende.

Efter en operation vil man i takt med, at man bliver ældre opleve, at brystet bliver mere eller mindre slapt. Dette svarer til den almindelige ældningsproces. Tager du på i vægt eller taber du dig, vil det også kunne påvirke bryststørrelsen.

Udskiftning af brystimplantater 

Hvis du ønsker det, er det muligt at lægge nye brystimplantater ind. Har du kapseldannelse, fjernes denne, inden det nye brystimplantat lægges ind. Du skal være opmærksom på, at har du først en gang fået kapseldannelse, har du en øget risiko for at få det igen.

Udskiftning af brystimplantater kan evt. udføres i kombination med brystløft, hvis brysterne har et hæng. Herved opnås det bedst mulige kosmetiske resultat.

Hvis du ikke ønsker brystimplantater længere, kan du alternativt overveje en brystforstørrelse med eget fedt.

Inden operation er det vigtigt, at du har fået et realistisk indtryk af, hvad du kan opnå og dermed veje fordelene op mod ulemperne.

Kan man gå ind via de gamle ar?

Når brystproteser udskiftes, er det mest almindelige at lægge snittet i det gamle ar. Er der imidlertid tale om kapseldannelse og er proteserne lagt ind via armhulen, så vil det ikke være muligt at skifte proteserne og fjerne kapslen via armhulen. Man er da nødt til at lægge et nyt snit enten i furen under brystet eller i den nedre kant af brystvorten. Nogle gange kan det være nødvendigt at forlænge snittet ud over længden på det gamle ar for at få bedre tilgang til protesehulen.

Tryghed fra start til slut

Du møder samme plastikkirurg under hele forløbet fra konsultation til operation og ved afsluttende kontrolbesøg. 

1 - 2 dage efter din operation bliver du ringet op på telefon eller video af en sygeplejerske, som sikrer sig, at du har det godt, og har forstået al information om, hvordan du skal forholde dig efter indgrebet.

Vi har sundhedsfagligt personale i døgnvagt, så du kan altid kontakte os - også om natten og på helligdage.

Vi giver dig tryghed før, under og efter din operation.

Se oversigt over alle brystoperationer

Kontakt os / Bestil tid
Klik her

Book online

Book online direkte på:

Book online

Kontakt os