Kontakt os / Bestil tid
Klik her

Behandling af hårtab

Mange, men ikke alle, vil have gavn af en hårtransplantation. Vores specialister i hårtab foretager en individuel vurdering af, hvad der er muligt for dig og afstemmer dette med dine forventninger.

Kirurgisk vs medicinsk behandling af hårtab

Hårtab kan behandles både medicinsk og kirurgisk, men i Aleris-Hamlets Hårklinik tilbyder vi udelukkende den kirurgiske del, hårtransplantation. Den medicinske behandling kan støtte og øge effekten af en hårtransplantation. Vi kan vejlede dig om den medicinske behandling, men det er din egen læge eller en hudlæge, der varetager den medicinske behandling. Medicinske produkter mod hårtab skal bruges livslangt, hvis det skal have en livslang effekt.

Hvem kan få en hårtransplantation?

Det er typisk mænd mellem 35 - 60 år, som får hårtransplantationer, men vi tilbyder hårtransplantation til behandling af:

  • Hårtab hos både mænd og kvinder
  • Pletvis skaldethed
  • Tynde eller bare områder i skægget
  • Udtyndede eller manglende øjenbryn
  • Synlige ar i hårområder
  • Hårtransplantation til personer, der er transkønnede (kønsskiftebehandlede), hvor hårvæksten ikke følger med hormonbehandlingen

Hvem frarådes hårtransplantation?

Generelt frarådes hårtransplantation, hvis du lider af visse hovedbundssygdomme, da resultaterne er meget varierende. Ligeledes vil personer under 25 år oftest ikke blive tilbudt hårtransplantation, da det er for usikkert, hvordan hårtabet vil udvikle sig de næste 5 - 10 år.

Hvad kan du forvente dig af en hårtransplantation?

Ved en hårtransplantation tager vi hårsække fra et sted på hovedbunden (eller evt. fra andre steder på kroppen) og transplanterer det hen, hvor du har brug for det. Du får således ikke flere hår, de flyttes blot. Det vil sige, at hvis du har et stort hårtab, så vil det ikke være muligt at opnå en helt tæt dækning over hele hovedbunden. Det er derfor vigtigt, at du har realistiske forventning til resultatet. Man kan typisk max høste 2.000 - 3.000 hårsække fra donorstedet. Hvis der høstes mere, kan området komme til at se ”mølædt” ud.

FUE-hårtransplantation

På Aleris-Hamlet anvender vi den mest moderne og skånsomme teknik, FUE-hårtransplantation, som giver et permanent og naturligt resultat med dit eget hår. Læs mere om FUE-teknikken her

Vil du vide mere?

Er du interesseret i at høre, hvad vi kan gøre for netop dig, så book en konsultation her.

Kontakt os / Bestil tid
Klik her

Book online

Book online direkte på:

Book online

Kontakt os