Kontakt os / Bestil tid
Klik her

Hvorfor taber vi håret?

Alle hårtab er individuelle, og vores specialister gør derfor meget ud af at rådgive dig og finde den rette løsning på netop dit hårtab.

Man kan ikke præcis vide, hvordan ens hårtab vil blive i fremtiden, da forholdene er komplekse, og man arver sit hår og hårvækst fra begge forældre.

Både mænd og kvinder kan være genetisk disponeret til hårtab. Den mest almindelige form for hårtab hos både mænd og kvinder kaldes for "androgen alopeci" og styres af de mandlige kønshormoner.

I 50-års alderen har ca. 50 % af alle mænd og 40 % af alle kvinder en grad af dette hårtab. Tabet af håret kan begynde helt tidligt fra 15 - 25 års alderen og udvikle sig resten af livet.

God rådgivning er vigtig

Selv om "androgen alopeci" er den hyppigste årsag til hårtab hos både mænd og kvinder, skal man altid overveje, om der kan være andre årsager, inden der iværksættes en evt. behandling. Det er vigtigt at undersøge mønstret og varigheden af hårtabet, idet hårtab kan være tegn på andre lidelser. Man skal også skelne mellem, om der er tale om reelt tab af hår, eller om selve hårstråene er blevet tyndere.

Hvis der under konsultationen findes tegn på hudlidelser, vil du blive henvist til en undersøgelse hos hudlæge inden en eventuel hårtransplantation, da der er sjældne tilfælde af sygdomme i hovedbund eller hårstrå, hvor man ikke bør behandle med hårtransplantation.

Der er derfor god grund til at søge professionel vejledning hos en specialist i hårtab, som kan stille den rigtige diagnose og rådgive om den optimale behandling.

Vil du vide mere?

Er du interesseret i at høre, hvad vi kan gøre for netop dig, så book en konsultation her.

Kontakt os / Bestil tid
Klik her

Book online

Book online direkte på:

Book online

Kontakt os