Kontakt os / Bestil tid
Klik her

Botox mod bekymringsrynke, rynker i panden og ved øjnene

Få et yngre og mere oplagt udtryk i ansigtet. Med Botox / Azzalure kan du effektivt mindske bekymringsrynken mellem brynene, rynker i panden og smilerynker ved øjnene.

Rynker i panden, ved øjnene og bekymringsrynken mellem brynene kaldes også dynamiske eller mimiske rynker, fordi de skyldes sammentrækninger i ansigtets mimiske muskler. Hos nogle kan rynkerne blive kroniske, og den kraftige muskelaktivitet kan forårsage spændingshovedpine. Disse rynker kan mindskes med Botox / Azzalure.

Hvad er Botox / Azzalure?

Botox og Azzalure er begge handelsnavne på godkendte lægemidler, der indeholder det aktive stof botulinum toksin A. Der findes flere produkter på markedet, der indeholder botulinum toxin A, og de virker alle ens. Stoffet er godkendt i Danmark og har været benyttet siden 1980’erne til bl.a. kosmetiske behandlinger. Injektion med Botox e.l. er den hyppigste lægelige kosmetiske behandling i USA, hvor der i 2006 blev givet mere end 4 mio. kosmetiske behandlinger med Botox.

Vi bevarer et levende ansigt

Mange er bekymrede for, om de får et mimikløst ansigt, hvis de behandles med Botox / Azzalure, men hvis du er i professionelle hænder, vil du få et yngre men naturligt look, og følesansen i det behandlede område er uændret. Vi sørger for, at dit ansigt både fremstår naturligt, levende og aldersløst.

Hvor længe holder effekten af Botox / Azzalure?

Behandling med Botox / Azzalure virker i løbet af 1 - 2 dage, og den fulde effekt opnås efter ca. 14 dage. Effekten er midlertidig, ca. 3 - 4 måneder. Ved gentagne behandlinger med 12 ugers mellemrum kan effekten af Botox / Azzalure holde længere.

Hvordan virker Botox?

Når man behandler med Botox / Azzalure, hæmmer man nerveimpulsen til de mimiske muskler, så de slapper af, huden glattes ud, og de uønskede rynker mindskes. Resultatet bliver et yngre og mere oplagt udtryk.

Hvis der er tale om meget dybe furer, er det muligt at kombinere Botox / Azzalure med Restylane. Vi giver dig grundig rådgivning og anbefaler den rette behandling til dig.

I forbindelse med Botox / Azzalure behandlingen ses ofte, at en eventuel tendens til spændingshovedpine reduceres, idet musklerne afslappes.

Enkelte personer er ikke modtagelige for behandlingen, formentligt pga. tilstedeværelse af antistoffer i kroppen, der modvirker stoffets virkning. 

Hvor lang tid tager behandlingen med Botox?

Du skal regne med at sætte ca. en halv time af til behandlingen Botox / Azzalure. Selve injektionen tager kun få minutter. Du kan tage hjem eller tilbage på arbejde umiddelbart efter.

Gør behandling med Botox ondt?

I forbindelse med behandlingen / injektionen kan du mærke et lille stik, og det strammer lidt, når gelen bliver lagt. Hvis du ønsker det, kan du før behandlingen med Botox / Azzalure smøre en bedøvende creme på det område, der skal behandles. Du kan evt. også få en injektion med lokalbedøvelse.

Kontakt os / Bestil tid
Klik her

Book online

Book online direkte på:

Book online

Kontakt os