Kontakt os / Bestil tid
Klik her

Ponytail Facelift™ - det ultimative facelift

Ponytail Facelift™ er det ypperste inden for facelift, hvor vi med en innovativ skulptureringsteknik kan hjælpe dig til at se friskere og mere ungdommelig ud. Tilbydes kun i København.

Efterhånden som vi ældes, mister ansigtshuden sin elasticitet og bliver slap og rynket. Ansigtet mister derved sin fylde. Hud og fedt glider langsomt nedad, og man oplever de typiske "hamsterposer" ved kæben. Huden på halsen bliver også rynket og slap, og man får kalkunhage.

De fleste plastikkirurger behandler aldersforandringer i ansigtet med et traditionelt facelift, hvor den løse hud strammes op, men ofte giver dette et synlige ar foran øret og manglende fylde i ansigtet.

Innovativ teknik

På Aleris-Hamlet Parken tilbyder vores plastikkirurger nu som de eneste i Danmark det revolutionerende Ponytail Facelift™, som er udviklet af den kendte celebrity plastikkirurg Dr. Kao fra LA. Han har oplært Aleris-Hamlets plastikkirurger i den unikke teknik, der forynger og transformerer dit ansigt med minimale ar.

Undgå de typiske ar

Med Dr. Kao’s Ponytail Facelift™ anvender vi en innovativ kikkertteknik, hvor vi med små snit skjult i hårbunden, ofte kan løfte hele pande og mellemansigtet op uden at skære foran ørerne, som ved det traditionelle ansigtsløft. 

Undgå et overrasket udtryk

Med den revolutionerende ponytail teknik undgår du at få et vindblæst udseende, idet vi ikke som normalt trækker huden horisontalt, men draperer og løfter huden diagonalt opad for at modvirke tyngdekraften. Øjenbrynene roteres opad og formes for at skabe et smukkere og mere naturligt udseende. Man risikerer dermed ikke det lidt overraskede udtryk, som nogle gange ses efter et traditionelt pande-/øjenbrynsløft.

Skræddersyet til dig

Vores aldring er individuel, og derfor skræddersys operationen naturligvis til dit behov. Som udgangspunkt består et Ponytail Facelift™ af et endoskopisk pande-/øjenbrynsløft (Ponytail Lift™) kombineret med et midfacelift og ved behov også et udvidet halsløft.

I vores Rolls Royce udgave tilbyder vi desuden en skånsom fedttransplantation for at genskabe den ungdommelige volumen i dit ansigt samt en hudforyngende CO2 laserbehandling.

Kort om Ponytail Facelift™ - giv dit ansigt et smukt og ungdommeligt look

  • Fokuserer på hele ansigtet og halsen
  • Ar skjules bag øret og i håret
  • Undgår et vindblæst udtryk med avanceret skulptureringsteknik
  • Roterer øjenbrynene opad for et smukt og naturligt look
  • Glatter rynker ud i panden, ved øjnene og over næseryggen
  • Fjerner hamsterposer og slap hud på hals
  • Fedttransplantation genskaber den manglende fylde
  • CO2 laserbehandling forynger huden

Se vores priser her

Samme læge fra start til slut

Du møder samme plastikkirurg under hele forløbet fra konsultation til operation og ved afsluttende kontrolbesøg. Vi har altid en speciallæge i døgnvagt, hvis du får problemer.

1 - 2 dage efter din operation bliver du ringet op på telefon eller video af en sygeplejerske, som sikrer sig, at du har det godt, og har forstået al information om, hvordan du skal forholde dig efter indgrebet.

Vi har sundhedsfagligt personale i døgnvagt, så du kan altid kontakte os - også om natten og på helligdage.

Vi giver dig tryghed før, under og efter din operation.

Se oversigt over alle ansigtsoperationer

Kontakt os / Bestil tid
Klik her

Book online

Book online direkte på:

Book online

Kontakt os